IVF-behandling: Modning og udtagning af æg

I slutningen af august gik jeg i gang med IVF-behandling, og første fundamentale del er nu veloverstået. Jeg vil lige fortælle lidt om forløbet – også lidt detaljeret i forhold til medicin, forløb, resultat og selve processen omkring modning og udtagning af æg. For jeg ved, hvor meget jeg selv har googlet andres erfaringer og forskellige detaljer 🙂

 

Hormon-dosis ved min IVF-behandling

Det er jo en helt anden dosis hormoner, man får her. Hvor jeg fik 75 enheder om dagen af Gonal-F ved inseminationsforsøgene, fik jeg her i IVF-behandling 300 enheder om dagen. Det er nødvendigt for at modne flere æg. Samtidig fik jeg på 6. dagen et andet præparat for at modvirke ægløsning, så kroppen kan holde på æggenene, mens den modner flere. Det hedder Orgalutran® (0,25 mg) – og ja, jeg blev nødt til lige at google det igen, for jeg kan altid kun huske, at det minder mig om “orangutang” 🙂

Jeg var til kontrolscanning efter de første 7 dage med denne dosis, hvor der var 8 klar, men flere på vej, så jeg skulle fortsætte to dage endnu. To dage senere, altså på min dag 13, fik jeg at vide, jeg var klar, og de vurderede, at jeg ville få ca 12 æg ud. Så jeg skulle tage ægløsningssprøjten (Ovitrelle) samme aften. Det var en onsdag, og i forhold til arbejdet var jeg virkelig glad for, at ægudtagning skulle ske om fredagen, så jeg havde hele weekenden til at komme oven på igen.

 

Udtagning af æg i IVF-behandling

De halvanden til to dage efter øgløsningssprøjten kunne jeg godt mærke, at jeg kun blev stadigt mere spændt og oppustet i underlivet. Ikke en stærk smerte, men konstant ømhed/spænding. Og det toppede, da jeg skulle på klinikken på dagen for selve ægudtagning. Hvis jeg havde haft selebuker, havde jeg taget dem på. Jeg kunne næsten ikke overskue noget, der skulle stramme selv det mindste. Men jeg fandt da et par løse bukser frem, som kunne gå an.

Jeg fik lagt et venflån, så jeg var klar til at få noget smertestillende, hvis jeg skulle få brug for det under ægudtagningen. Jeg sagde som udgangspunkt nej tak, da jeg mente, jeg godt kunne klare det og det var også rart at kunne følge med i kroppen, hvad der skete. Som standard får man jo også en lokalbedøvelse til at starte med.

Jeg har set mine æg to gange på skærmene

Under ægudtagningen kunne jeg først følge med på scanningsbilleder, hvor jeg kunne se mine folikler ligesom ved de normale tjek. Jeg synes, det var sjovt at følge med i, og jeg havde det godt med bare at rette fokus mod alle detaljerne i processen. Jeg kunne se nålen komme ind og suge væsken ud af foliklen, så den store sorte plet forsvandt. Efter hver gang gik sygeplejersken ud til laboranten (eller hedder det bioanalytikeren) i rummet lige ved siden af (åbent med en dør imellem). Han var rigtig sød og havde været inde og hilse på inden, vi gik i gang. Han kaldte, da han havde det første æg og det kunne jeg samtidig se på en anden skærm. Den hang der for patientens skyld og viste det, han så i mikroskopet. Det var en lille sort prik 🙂 Han fortsatte optællingen derudefra løbende.

Jeg synes, det er sjovt og rørende, at et af de æg, som forhåbentlig bliver til mit barn, har jeg set hele to gange 🙂

 

I alt 18 æg fik jeg taget ud

Der var mange folikler, som jeg så blive, blive tømt. Nogle også lidt svære at få nålen i, og det var en blanding af ubehagelig og samtidig sjov følelse. Jeg kunne se nålen på skærme prikke ihærdigt ind mod foliklen gentagne gange, og jeg kunne mærke bevægelsen indeni. Det hele gjorde lidt ondt, nogle gange mere end andre, men for mig var det i hvert fald tåleligt.

Til sidst var alle folikler blevet tømt – han tog også nogle små med, som han ikke var sikker på, var helt klar. Men hellere for meget end for lidt. Jeg kunne ikke følge den endelige optælling helt, mens jeg stadig lå der. Men jeg havde i hvert fald en fornemmelse af, at vi kom over 12, for jeg tror, at bare fra den ene æggestok nåede vi op på 9 eller 11 æg.

Da alle var tømt, blev jeg kørt (min første tur i kørestol) ind til et andet rum, hvor jeg kunne ligge lidt og komme mig, mens jeg fik nogle smertestillende piller.

 

IVF-behandling med “totalfrys” i stedet for frisk ægopsætning

Mens jeg lå op stuen efter, var sygeplejersken igang med at fortælle mig, hvilke homoner (2 piller) jeg skulle tage hver dag i 5 dage ind til tilbagelægning af et æg. Men hn nåede ikke ret lang, får laboranten og derefter lægen, kom og fortalte, at der var 18 æg i alt. Derfor ville de lave såkaldt totalfrys, så min krop fik en hel cyklus til at komme sig igen. Der kunne nemlig ikke undgå at blive dannet væske efter så mange æg var blevet modnet.

 

Hvordan havde jeg det efter ægudtagning?

Lige efter udtagningen fik jeg nogle smertestillende piller, da jeg havde ret ondt i maven helt som forventet. Det føltes som kraftige menstruationssmerter, men dog ikke helt så kraftige, som jeg kan få, når de er allerværst.  Jeg lå på stuen nok en lille halv times tid. Jeg skulle gerne ud at tisse, men det kunne jeg nu stadig ikke, men jeg fik lov at tage hjem, da det nok bare skyldtes bedøvelsen. Og det viste sig også ikke at være et problem efter nogle timer hjemme. Og til gengæld fortsatte jeg så med at skulle tisse en gang i timen resten af dagen, hvis ikke snarere resten af weekenden 😉 Jeg var også meget tørstig og drak en hel kande saft på klinikken umiddelbart efter. Det var nok kroppen, som rensede igennem.

Værdsat hjælp fra min mor

Heldigvis var min mor der for at hente mig på klinikken, og hun kørte mig hjem og blev om eftermiddagen. Det var super dejligt, og ellers havde jeg heller ikke fået det store at spise, for det var rigeligt bare at rejse sig fra sofaen for at gå ud på toilettet. Fordi maven var så øm efter, kunne jeg mærke hvert skridt, og det føltes rarere at ligge vandret på sofaen. Så det var dejligt, at min mor lavede lidt god mad og så nogle afsnit Matador sammen med mig. Og om aftenen fortsatte jeg selv med Matadorafsnittene fra sofaen, hvor jeg nok faldt i søvn kl 20 😉

Træthed og tissetrang

Det var dejligt at vågne op næste dag og havde det betydeligt bedre. Selvom jeg da fortsatte med at være øm og træt. Jeg synes faktisk, at der gik en hel uge, før min krop var tilbage til normal, og i løbet af ugen skulle jeg gerne sove 9 timer om natten, ellers var det virkelig svært at holde mig vågen på arbejdet – særligt om eftermiddagen havde jeg krise en af dagen.

Det var altså særligt trætheden, som var et problem. Faktisk både i hormonbehandlingen op til, samt i dagene efter udtagning. Dertil fortsatte de store tissetrang hele ugen efter. Jeg tror, det skyldtes den stadigt oppustede mave, og der var mindre plads til blæren. Så ja, jeg skulle også overveje mit tøjvalg på arbejdet, så jeg ikke allerede så gravid ud.

 

IVF succes? Nervepirrende opringninger fra laboratoriet

Efter jeg var kommet hjem fra klinikken, ventede der de næste dage spændende opringninger. Allerede dagen efter ringede de og fortalte, hvor mange af æggene var blevet befrugtede. Temmelig nervepirrende at vente på, og selvom jeg var meget optimistisk, så lå der også en lille frygt i baghovedet for, at min æg ikke kunne befrugtes eller lignede skrækscenarier.

7 befrugtede æg i IVF-behandlingen

Lørdag kl. 9:38 ringede de, at 7 æg var blevet befrugtede. Det var jeg rigtig glad for og lettet over. Jeg fik også forskellige detaljer om, hvordan 4 slet ikke var blevet befrugtede, to æg havde lukket to sædceller ind, så de duede ikke. Og så kan jeg ikke huske, hvad problemet var med det sidste. Jeg havde været så spændt på at høre antallet for de befrugtede, så jeg var næsten alt for spændt til at høre ordentligt efter alle detaljerne desværre.

Hvor mange æg havde delt sig?

Søndag skulle de ringe for at fortælle, hvor mange æg. som havde delt sig. Da de ikke havde ringet 9:41, var jeg urolig. Velvidende, at de aldrig havde sagt, de ville ringe på det samme tidspunkt. Men I ved… tankerne kører. Jeg håbede selvfølgelig ikke, at der ville være et stort frafald igen i dette step i processen. Jeg lå og “læste” i en bog (der blev dog ikke bladret) indtil de ringede 10:04.

Alle 7 havde delt sig – dog en af dem lidt specielt, så det troede han ikke helt på. Men i hvert 6 æg, som havde delt sig. Her fik igen detaljer: To æg havde delt sig til 6 celler, nogle i 4 celler og et enkelt eller to som 2-cellede. Sådan cirka. Igen skulle jeg nok have haft detaljerne på skrift, hvis jeg skulle gengive dem med 100% nøjagtighed. Det er nok heller ikke så afgørende, men jeg kan nu selv godt lide at kunne huske detaljer.

Hvor mange æg blev dyrket til blastocyster?

Her efter skulle jeg vente til 5. eller 6. dagen i laboratoriet for at høre, hvor mange var blevet til blastocyster, og dermed kunne fryses til senere opsætning. Jeg skulle altså vente til torsdag, og som han sagde, var det nu bare op til biologien. Mærkeligt at tænke på, at i et laboratorie 6 km væk lå mine små, befrugtede æg og afgjorde fremtiden, så at sige.

3 guldæg

Så om torsdagen på arbejdet gik jeg med telefonen på mig hele tiden. Op af formiddagen – midt i vores lille, faste gymnastiksession på arbejdet – ringede de. Der var 3 såkaldte guldæg. Sikke en lettelse! Så er der de bedste forudsætninger for en opsætning og samtidig til to opsætninger mere, hvis det skulle blive nødvendigt. Mærkeligt bare at gå tilbage igen og være så glad på indersiden – godt at jeg ikke har følelserne hængende uden på tøjet i sådanne tilfælde 🙂

 

Leave a Reply