De første skridt

Beslutningen er taget for længe siden, og alligevel bliver det først rigtig virkeligt, da jeg går til lægen og får henvisningen. Jeg går derfra med både spænding og lethed i kroppen: Nu er det nu! Og jeg er igang! Det er en flot efterårsdag i oktober med de flotteste farver på træerne, og føler mig i godt humør, da jeg går tilbage gennem de stille villaveje i Åbyhøj. Det er pudsigt, som et 5-minutters besøg hos min praktiserende læge har påvirket mig. Og så alligevel ikke; det er jo første skridt mod at få et barn. Det føles så meget mere virkeligt, end da jeg for to år siden bestemte, at det var planen for 2017, hvis ikke jeg havde mødt faren til mine kommende børn.

Jeg valgte at få henvisning til en privat klinik med offentlig henvisning. Min veninde med donorbørn har også brugt denne, og været meget tilfreds. Der var kun 2 ugers ventetid til mit første besøg, og det var endda en eftermiddagstid. Så jeg er meget positivt overrasket, da jeg havde indstillet mig på mindst 3 måneder.

Mit første besøg på klinikken i denne uge var en god oplevelse og en fin start på forløbet. Jeg talte med en meget venlig, professionel og behagelig jordmor. Hun fortalte mig om forløbet, faktorer omkring donorsæd, også lavpraktiske, stillede mig forskellige spørgsmål og jeg kunne spørge hende. Vi talte bl.a. om motionsmuligheder op til og under graviditeten, da jeg var interesseret i, hvad jeg skulle passe på med. Jeg fandt bl.a. ud af, at vinterbadning er helt fint, da kroppen selv kan varmeregulere det.

Og nu har jeg gjort den fejl, at gemme det allervigtigste til sidst: Hun scannede mig indvendigt (ikke hverken smertefuldt eller ubehageligt). Livmoder, æggeleder og æg så fine ud. Der er et godt antal af æg 🙂 Det er jo en kæmpe lettelse af få at vide. Selvom jeg på mange måder også havde regnet med det, så havde jeg da også en lille frygt for, at der skulle gemme sig et eller andet problem.

Nu skal jeg faktisk bare selv bestemme, om jeg vil starte med hormonstimulation eller jeg vil tage et forsøg uden først. Hun sagde, at de som udgangspunkt anbefalede uden, når der ikke var problemer, men sagde jeg, at jeg ville give den “fuld skrue” fra start, var det også helt fint. Så længe jeg også er indforstået med risikoen for tvillinger (10%). Jeg skal bare have bestemt mig, inden den cyklus starter, jeg vil igang på. Det kan jeg nemlig også selv bestemme, om det skal være december eller jeg venter til januar. Så nu går jeg at overvejer begge dele… Det sidste spørgsmål mest fordi, jeg stadig er så ny på arbejdet, og det kommer helt bag på mig, at der ikke er noget ventetid. Omvendt vil jeg også gerne igang, og det kan jo sagtens tage en del forsøg før det lykkes. Jeg må tænke over det de næste par uger. Jeg skal blot ringe på min første menstruationsdag og bestille tid til dag 11 i cyklus.

Leave a Reply