Fryseforsøg er mit næste skridt i IVF forløbet

ovitrelle sprøjte skal tages inden ovf fryseforsøg
Du skal tage en Ovitrelle ægløsningssprøjte, når ægget er klart i den naturlige cyklus. Herefter går der 5 dage inden tilbagelægning i fryseforsøg
klargøring af ægløsningssprøjte inden fryseforsøg
Det er nemt at gøre din ægløsningssprøjte klar, når du har prøvet det nogle gange. Kanylen skal på og dosisknappen drejes. Og kig i brugsvejledningen 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mit første fryseforsøg nærmer sig. Jeg har lige taget ægløsningssprøjten i dag, og det er indtil videre den eneste medicin (de eneste hormoner) jeg skal tage som forberedelse. I dag er det lørdag, og jeg får således ægløsning på mandag. Det betyder, at jeg skal have lagt ægget, eller rettere embryonet, tilbage på lørdag. Så er der nemlig gået fem dage efter ægløsning, og det er der, ægget sætter sig fast i livmoderen i en hel normal cyklus. Det passer jo også med, at det befrugtede æg blev dyrket 5 dage i laboratoriet, og det er den tid, det normalt tager for det at vandre ned gennem æggelederen til livmoderen. På denne måde er det naturligt for kroppen, og det ligner en hel naturlig befrugtning i forhold til cyklus og timing.

 

Scanninger som forberedelse til fryseforsøg i IVF

Jeg har været til scanninger en del gange i denne omgang, men det er kun rart, at de er omhyggelige og der er styr på det. Jeg har nemlig normalt en ret hurtig modning af æg, særligt når jeg får hormoner. Så jeg var først bange for, at det ville komme til at kollidere med min planlagte tur til London, som lå hen over dag 9, 10, 11, 12. Så jeg bookede en tid til dag 8. Men her var ingenting på vej, og det skyldtes alle de hormoner, jeg fik sidste cyklus.

Længere cyklus efter hormonbehandling

Jordmoderen på klinikken sagde, at det var helt normalt, det tager lidt længere tid i cyklussen efter. Så jeg var til scanning igen på dag 14, og her var 2-3 æg på vej, som holdt hinanden lidt nede i tempo. Så de lå stadig kun på omkring 12 mm.

Jeg fik tid to dage senere, og her var der stadig to æg, som holdt hinanden nede. De var på 16 mm. Så da han var i tvivl om der skulle gå en eller to dage mere, fik jeg tid allerede dagen efter. Her var ægget 17 mm, så der skulle gå endnu en dag, før jeg skulle tage ægløsningssprøjten. Det vil sige, at jeg er helt henne på dag 18, før jeg tager øgløsningssprøjte. Det er sent for mig. Men kigger jeg på min “Clue”app med historikken, passer det dog med, at jeg også efter hormonerne i mine IUI-forsøg har haft en længere cyklus gangen efter på 32-35 dage. Nå, det er bare lidt nørdedetaljer 😉

Prøver at slippe bekymringerne

Bagefter sidste scanning kom jeg dog til at tænke på, at han kun kiggede på én follikel og ikke begge to. Men jeg må stole på, at han kiggede på den størst. De havde jo også samme størrelse dagen før, så det burde vel stadig være helt retvisende.

Jeg har det med altid at bekymre mig om noget i dette her fertilitetsbehandlingsforløb. Det gjaldt både for insemination og også nu ved IVF.  Men jeg tror bare, det er fordi, det betyder SÅ meget! Jeg er normalt altid positiv, og det er jeg egentlig også her. Jeg kan nu ikke lade være med at sidde og tælle på kalenderen, hvis det lykkes med fryseforsøget på lørdag <3

Leave a Reply