4 mislykkede IUI-D forsøg

Det har vist sig at være en lidt hårdere omgang at forsøge at blive gravid, end jeg havde håbet på. Dels havde jeg, hvis jeg nu skal være helt ærlig, forventet at ligge over gennemsnittet og blive gravid i et af de første forsøg. Og dels føles det endnu hårdere at gå igennem, end jeg havde kunnet forestille mig før: Skuffelsen over ikke at blive gravid. Nervøsiteten og spændingen som ruller ind skiftevis i store bølger, når de to uger efter inseminationen nærmer sig. På den negative side frygten for at se blod ved hvert toiletbesøg – og i de positive bølger; spændingen ved at forestille sig en snarlig positiv graviditetstest og den boblende fornemmelse i maven ved tanken om muligheden for en mini-mini-baby i maven. For i alle fire tilfælde at finde mig selv i brændingen blive vippet rundt og ned af den forkerte bølge, og helt sikker blive trukket ned af en understrøm så stærk som Vesterhavets på en dårlig dag.

Det værste er, at for hver forsøg har forestillingen om at være gravid føltes mere urealistisk og en lille indre stemme har fortalt mig, at jeg hellere skulle forberede mig på at blive skuffet, så det ikke føltes så hårdt. Dog igen skiftevis med stemmen, som minder mig om, at det er vigtigt at tænke positivt. Ja, og sådan an man så gå med stemmer i hovedet som en småskør…

 

Ferie og pause imellem IUI forsøg

Med til historien hører også, at de fire forsøg IUI har strakt sig ud over meget længere tid, en jeg havde forventet. Jeg havde det første forsøg i starten af december og det fjerde forsøg i juni. Jeg har dannet cyster efter hvert forsøg, så jeg skulle udsætte næste forsøg en cyklus. Derudover har der været en påskeferie på klinikken, som gav endnu en måneds ventetid, samt en måned i starten, hvor de missede timingen med min ægløsning.

 

Hormonstimulering i forsøgene

Lidt mere om mine forsøg, så valgte jeg i første forsøg ikke at blive stimuleret med hormoner, da de sagde, det var op til mig. Jeg var optimistisk, da de sagde, alt så fint ud. Desuden troede jeg, at der ville være flere bivirkninger ved hormonerne. Men når jeg ser tilbage, skulle jeg da bare have givet den fuld skrue fra start. Bagklog kan man jo altid være. I andet forsøg fik jeg så anbefalet hormonerne, når det ikke lykkes første gang og jeg desuden var over 35 år. Her fik 75 enheder Gonal-F hver dag i seks eller syv dage, tror jeg. Jeg endte med at have to ægblærer, kun den ene dog 18 mm ved scanningen. Den anden nåede dog nok også at komme med.

Den efterfølgende gang fik jeg derfor lidt mere, bare en tak mere på sprøjten (er det 85, det hedder) de sidste to dage. Men jeg endte så med at modne for mange æg. De scannede mig lige inden insemination, og der var 5-6, så jeg fik fjernet 3 inden. Det var ret hårdt at se dem blive suget væk på scanningsbilledet og vide, at de bare gik til spilde. Hvad nu, hvis det var der, det gode æg var… Og ja, det har det måske været.

Fjerde gang gik de derfor lidt ned i dosis igen, så jeg dannede 2-3 ægblærer. Men det ved jeg kun, fordi jeg også blev scannet lige inden insemination, for to dage før, var det kun ét på 18 mm, og én måske’er. Jeg går ud fra, at det 3. må have gemt sig, og de så er modnes meget hurtigt de sidste to dage. Det må åbenbart fortsætte også efter Ovitrelle-sprøjten.

 

4 forsøg og henvisning til IVF

Nå, men nu er det tid til at se fremad i stedet. Efter fire forsøg blev jeg henvist til IVF-behandling, som jeg er i gang med nu, og som du kan læse om i en anden post.

Leave a Reply